 відправить свій апарат Rosalind Franklin на Марс. Марсохід є частиною програми ExoMars.){kind=link}
Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er ivrig efter at sende sit rumfartøj Rosalind Franklin til Mars Roveren er en integreret del af programmet ExoMars.
Da Den Europæiske Rumorganisation (ESA) officielt annoncerede oprettelsen af sin Rosalind Franklin-rover i 2019, var der ingen, der forventede, at den ville være i stand til at tage til Mars tidligst i 2028. Mærkeligt nok hænger planændringen sammen med Ruslands krig mod Ukraine.
En del af ExoMars-programmet blev suspenderet ikke af tekniske problemer, der opstod på et tidligt tidspunkt, men af Ruslands fuldskala krig mod Ukraine. ESA-ingeniører havde på et tidspunkt svært ved at montere faldskærme for at bremse 300 kg-plus roveren under landing på Mars, og der var problemer med at solpanelerne og kablerne fungerede korrekt, men disse problemer blev løst før krigen begyndte. Hovedproblemet var, at Den Europæiske Rumorganisation samarbejdede med den russiske rumfartsorganisation Roskosmos i dette program.
Også interessant: Alpha Centauri: Alt, hvad astronomer ved
Kort om Rosalind Franklin roveren
Roveren er opkaldt efter Rosalind Franklin, en fremragende kemiker og krystallograf fra det 2. århundrede, hvis arbejde var afgørende for opdagelsen af DNA og RNA. Dette navn er meget passende til en mission, der vil lede efter beviser for liv på Mars. Blandt andre instrumenter vil Rosalind Franklin bære Mars Organics Molecular Analyzer til meget følsom søgning og karakterisering af overfladeorganiske stoffer. Roveren vil også være udstyret med udstyr til dybdeboring til dybder på op til 6 m (XNUMX fod).
Roveren og landeren, der skal ledsage den, er ikke ESA's første forsøg på at flyve til Mars. De udgør anden fase af ExoMars-missionen, som begyndte med Trace Gas Orbiter, som blev opsendt i 2016 og stadig opererer på Mars.
Læs også: Bemandede rummissioner: Hvorfor er Return to Earth stadig et problem?
Rosalind Franklin-roveren er anden del af ExoMars-programmet
Det første element i ExoMars-programmet er Trace Gas Orbiter (TGO), som landede på den røde planet i 2016. Denne mission, som studerer de processer, der finder sted i Mars atmosfære, er stadig i gang og er meget vellykket. Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har været heldig med orbitere. Mars Express blev sendt til Mars i 2003 og har leveret utrolige 2D- og 3D-billeder af planeten i mere end to årtier. I oktober 2023 lavede den sin 25000. revolution rundt om planeten.
Lanceringen af Rosalind Franklin-roveren er meget vigtig for NASA-forskere og ingeniører. Det tidligere landingsmodul Beagle, som fulgte med Mars Express, og Schiaparelli-apparatet, som var på vej fra TGO, styrtede jo ned på planetens overflade. Rosalind Franklins succes vil sandsynligvis slette alle tidligere fiaskoer fra hukommelsen.
Oprindeligt skulle Rosalind Franklin-roveren, som engang var en fælles udvikling af ESA og Roscosmos, blive opsendt allerede i 2020, men fire måneder før den dato blev opsendelsen udskudt til 2022. Og da det næste transfervindue nærmede sig lanceringen, brød krig ud i Ukraine.
2022 - ESA opsiger kontrakten med "Roscosmos"
Få ti timer efter krigens start, i februar 2022, besluttede ESA at afslutte samarbejdet med Roscosmos. I juli 2022 blev opsigelsen af kontrakten officielt annonceret, hvilket gjorde det umuligt at lancere missionen i den nærmeste fremtid.
Denne beslutning – logistisk og videnskabeligt – viste sig at være meget smertefuld for Rosalind Franklin roverprojektet, som havde været under udvikling i 12 år. I dag kan man spørge, om de besluttende organer handlede korrekt. Der er mistanke om, baseret på lækket korrespondance inden for ESA på et kritisk tidspunkt, at krigen kun var en katalysator, ikke hovedårsagen, til bruddet i samarbejdet med Roscosmos.
NASA stoppede til gengæld ikke samarbejdet med det russiske agentur om den internationale rumstation. Det skal dog huskes, at docking-enhederne allerede er blevet lanceret - "Soyuz" og "Progress" fløj og flyver, og en betydelig del af stationen består af russiske moduler.
Rosalind Franklin-roveren er endnu ikke ankommet til Baikonur Cosmodrome i februar 2022, og den endelige montering af affyringsrampen er ikke begyndt, selvom det egentlig burde være sket. Måske ville den europæiske rovers skæbne have været en helt anden. Et andet spørgsmål er, hvad hans skæbne ville blive.
Interessant nok byggede ESA ikke kun Rosalind Franklin-roveren, men også dens replika Amalia for at teste platformen. NASAs rovere har også ofte lignende tvillingestrukturer.
Også interessant: Kosmos mysterier, som vi stadig ikke kender svarene på
Hvad tabte ESA som følge af Ruslands angreb på Ukraine?
"Roscosmos" skulle levere Proton-raketten til programmet, samt Kozachok-landingsmodulet - som en stationær platform til atmosfærisk forskning. ESA's rover er i stand til at operere uafhængigt på overfladen af Mars, men uden en lander ville den ikke være i stand til at begynde at udforske planeten. Denne beslutning var også smertefuld for den polske afdeling af SENER, som forberedte det element, der skulle sikre, at roverens batterier er opladet efter landing, og derefter adskilles fra roveren, når den begynder at udforske overfladen på egen hånd. Dette er en komponent, der skal fungere med både ESA-hardware og den, der bruges i landeren.
At finde en erstatningsraket er ikke let, men det er muligt. Men landeren skal bygges fra bunden, og det kræver mindst 3-4 års intensivt arbejde. Så den færdige Rosalind Franklin rover blev opbevaret i afventning af nyheder, og arbejdet med selve projektet blev suspenderet.
Som følge heraf måtte ESA ikke kun aflyse lanceringen af roveren, som var planlagt til efteråret 2022, men også gennemgå dens muligheder. NASA, som oprindeligt var involveret i ExoMars-missionen, trak sig ud i 2012, men kan nu træde til igen for at hjælpe missionen videre. Det amerikanske agentur har anmodet om 30 millioner dollars for at støtte missionen i regnskabsåret 2024, men agenturer beregner stadig langsigtede omkostninger.
Læs også: At observere den røde planet: En historie om Mars illusioner
2024 - ESA fortsætter arbejdet med ExoMars roverprojektet
Rosalind Franklin rovermissionen har en udpeget landingsregion siden 2018. Denne slette er Oxia Planum, en rest fra en våd periode i Mars' historie, rig på lermineraler.
Det mest nøjagtige geologiske kort over den røde planet hjælper med missionsplanlægning. Den blev skabt i løbet af de sidste fire år baseret på data fra ESA's TGO-rover og NASA's multi-purpose automatiske interplanetariske station Mars Reconnaissance Orbiter.
Nu hvor ESA ved præcis, hvor Rosalind Franklin rover-projektet er på vej hen, er der behov for endnu et incitament - at skaffe midler til en virksomhed til at gøre det, der engang var russernes opgave. Den 9. april 2024 meddelte Den Europæiske Rumorganisation (ESA), at den havde besluttet at afsætte 500 millioner euro til at fuldføre roverprojektet. Opgaven med at forberede landingsmodulet vil blive udført af et team ledet af det europæiske konsortium Thales Alenia Space. En lander vil også blive bygget til at levere Rosalind Franklin til overfladen af Mars.
ESA håber, at NASA vil levere motorkomponenter til at hjælpe landeren med at nå Mars overflade, og NASA har sagt, at den er villig til at hjælpe.
"Den største udfordring er at sikre, at vi kan få og integrere de elementer, der kommer fraі USA, ind i landeren hurtigt nok til at være i stand til korrekt at teste hele rumfartøjet. Der er nye komponenter, som vi skal lære at arbejde med, og det tager tid at mestre dem og sikre, at softwaren, flyelektronikken og elementerne fungerer korrekt.", - siger ESA.
I afventning af finansieringsgodkendelse vil NASA levere opsendelsestjenester og radioisotopvarmere, der er nødvendige for at holde rumfartøjet varmt under kolde marsnætter. I mellemtiden vil en indsprøjtning på €500 millioner ($540 millioner) fra ESA's styrende Ministerråd holde projektet i gang i de næste tre år.
Der er dog en risiko for, at forsinkelser kan være dyre i en anden forstand: Et godt eksempel er Galileo-missionen til Jupiter, som NASA måtte udsætte med tre år. Som et resultat af langvarig opbevaring nægtede rumfartøjets hovedantenne at åbne helt efter opsendelsen, hvilket begrænsede mængden af data, den kunne sende hjem. Forskernes kreative tilgang reddede missionen. Tiden vil vise, om ExoMars-forsinkelserne vil påvirke roverens mission.
Men ESA håber, at den amerikanske rumfartsorganisation stadig vil forsyne projektet med specielle plutoniumvarmere, der er nødvendige til flyvningen med motorer, der understøtter aerodynamisk bremsning, og også vil sikre opsendelsen af raketten (beslutningen er endnu ikke truffet) med apparat fra Florida. Starten af missionen denne gang er planlagt til fjerde kvartal af 2028. Opsendelsesvinduet vil give en to-årig tur til Mars med en 2030-landing. Landing på den røde planet er noget, der bekymrer mange observatører af ExoMars-programmet, da ESA allerede har forsøgt to gange, begge gange uden held.
Læs også: Hvem er biohackere, og hvorfor chipper de sig selv frivilligt?
Hvorfor ESA's rover stadig er et meget vigtigt projekt
Hver Mars-mission er stadig den første af sin slags. Når Rosalind Franklin-roveren begynder sin rejse, vil den være en del af et ESA-projekt, der er mere end to årtier gammelt. Derfor kan dette projekt virke forældet, men man skal huske på, at gennembrud inden for solsystemforskningsteknologier ikke sker særlig ofte.
Problemet for roverne er den uvenlige overflade på Mars, inklusive den fine jord, hvori hjulene synker, og det er svært for dem at dreje. Så for eksempel afsluttede NASA Spirit-roveren (drevet fra 2004 til 2011) sit arbejde på Mars efter at være faldet i en sandfælde. Han kunne ikke komme ud af det og sad fast i en stilling, der forhindrede ham i at oplade batteriet. En sådan mulighed skal ESA overveje, hvorfor Rosalind Franklin-roveren er udstyret med et dobbelt fremdriftssystem. Som standard ruller den på seks hjul, men de kan også fungere som ben. En rover, der vil gå på Mars' overflade, skal finde en vej ud af mange vanskelige situationer.
Rosalind Franklin, den tungeste af de solcelledrevne rovere, er mindre end NASAs større Curiosity and Perseverance rovere. Selvom både Drill og Perseverance har indsamlet prøver selv til fremtidige generationer af forskere, er de kun i stand til at bore ned til en dybde på 10 cm.
I mellemtiden vil det kun at nå en dybde på to meter give mulighed for at udforske jordlagene, hvor kosmisk stråling ikke er så ødelæggende som på overfladen af Mars. ESA's rover vil være i stand til at bore til sådan en dybde. Dette skaber en mulighed for at gøre, hvad selv den berømte InSight-mission ikke formåede at gøre. Og det er derfor, RosalindFranklins mission forbliver speciel, selvom hun allerede er en veteran i at vente på at flyve til Mars.
Men selve det faktum, at Den Europæiske Rumorganisation arbejder på at få Rosalind Franklins rover-mission tilbage på sporet efter en række problemer, siger, at intet kan stoppe menneskeheden i at udforske Mars. Mars, der lokker, der fascinerer. Vi ser derfor frem til lanceringen af ESA's ambitiøse Rosalind Franklin-mission.
Også interessant: