Hele vores enorme univers er et sammensurium af galaksehobe, der kan spænde over millioner af lysår på tværs og bestå af hundreder eller endda tusindvis af galakser. Men de optager kun et par procent af universet, resten er mørkt stof (ca. 80%) og plasma opvarmet til 10 millioner °C.
I alt dette virvar var videnskabsmænd i stand til at se en række sjældent observerede radioobjekter - et radiolevn, en radiohalo og "fossil" radiostråling, i en særlig dynamisk galaksehob kaldet Abell 3266. Opdagelsen af disse objekter har sat astronomer på i en blindgyde, fordi deres eksistens udfordrer eksisterende teorier om oprindelse.
Galaksehobe giver videnskabsmænd mulighed for at studere en lang række forskellige processer, herunder magnetisme og plasmafysik, i miljøer, de kan genskabe i deres laboratorier.
Når klyngerne kolliderer med hinanden, investeres der en enorm mængde energi i de varme plasmapartikler, som genererer radiostråling. Og denne stråling kommer i forskellige former og størrelser. "Radio relikvier" er en af sådanne repræsentanter. De har en bueformet form og er placeret i udkanten af klyngen, drevet af stødbølger, der passerer gennem plasmaet.
"Radiohaloer" er uregelmæssige radiokilder, der er placeret tættere på midten af klyngen. De drives af turbulens i det varme plasma, som giver energi til partiklerne. Haloer og relikvier er dannet af kollisioner af galaksehobe, men mange af deres fine detaljer forbliver uhåndgribelige.
Og der er også "fossile" radiokilder. Disse er radiorester efter døden af det supermassive sorte hul i midten af radiogalaksen. Under deres eksistens kaster sorte huller enorme stråler af plasma ud langt ud over selve galaksens grænser. Og når hullet brænder ud, begynder strålerne at spredes. Dette er den spredte stråling, og det er det samme "radiofossil".
Så under undersøgelsen af Abell 3266 galaksehoben dukkede et komplekst billede op. Det er et ret dynamisk og kaotisk kolliderende system, der ligger cirka 800 millioner lysår væk. Og den skulle efter alt at dømme have både relikvier og glorier, men indtil i dag er de ikke blevet opdaget.
Takket være nye data fra ASKAP-radioteleskopet og Australiens ATCA-teleskoparray har videnskabsmænd fundet det, de ledte efter. På billederne er varm plasma markeret med blåt. Den røde nuance viser ældgamle genstande, som enten ikke længere har energi eller slet ikke har haft det.
Radiorelikvien kan findes i den nederste del af billedet - den har særlige træk, som aldrig er blevet observeret før. Dens konkave form er ret usædvanlig, for hvilken den allerede har fået det bemærkelsesværdige kaldenavn "forkert vej"-relikvie. Generelt forstyrrer de opnåede data videnskabsmænds forståelse af, hvordan relikvier er genereret, og de arbejder stadig på at tyde den komplekse fysik af disse radioobjekter.
Du kan hjælpe Ukraine med at kæmpe mod de russiske angribere. Den bedste måde at gøre dette på er at donere midler til Ukraines væbnede styrker gennem Red livet eller via den officielle side NBU.
Læs også: